Regionsrådet politik
Intro
Et stærkt sundhedsvæsen er fundamentet for tryghed i hverdagen. Alle borgere skal
kunne få hurtig, kvalificeret og nærværende behandling, uanset hvor i regionen de bor.
Samtidig skal vi sikre bedre sammenhæng, så patienterne oplever et sundhedsvæsen,
hvor faglighed, omsorg og tilgængelighed går hånd i hånd. For børn og familier er det
afgørende, at hospitalerne møder dem med nærvær og støtte i svære tider.
Der skal både være plads til familielægen, der møder borgeren i øjenhøjde, og til de
borgere, som er tilfredse med virtuel behandling, hvor det giver mening.
Kapitel 1: Sundhedsvæsenet
Vores forslag
1. Ret til indlæggelse af begge forældre og økonomisk tryghed
Når et barn er indlagt, skal begge forældre have ret til at være medindlagte, så
familien kan være sammen i en svær tid. Det skal også sikres, at
forsørgelsesgrundlaget følger med, så familier ikke presses økonomisk, når de
vælger at være til stede for deres barn under indlæggelsen.
2. Bedre rekruttering og fastholdelse af personale
Vi vil skabe attraktive arbejdsvilkår med mere tid til faglig udvikling, ordentlige løn-
og arbejdsforhold samt et sundt arbejdsmiljø, så sygeplejersker, læger og andre
faggrupper vælger at blive i sundhedsvæsenet.
3. Patienterne skal møde mennesker, ikke papir
Sundhedspersonalet skal bruge tiden på patienterne, ikke på administration. Vi vil
frigive tid fra papirarbejde til nærvær og behandling, så patienten altid er i centrum.
4. Bedre sammenhæng i patientforløb
Alt for mange patienter falder mellem to stole, når de møder flere afdelinger. Vi vil
sikre bedre koordinering, så forløbet bliver trygt og overskueligt for både patient og
pårørende.
5. Patientkoordinator på hospitalerne
Familier med børn eller borgere med komplekse sygdomsforløb skal mødes med en
koordinator, der kan give overblik, samle information og sikre, at intet bliver glemt.
6. Styrket forebyggelse og tidlig indsats
Livsstilssygdomme og kroniske lidelser belaster både den enkelte og
sundhedsvæsenet. Vi vil styrke forebyggelsen, så flere borgere kan leve sunde liv
og undgå indlæggelser.
7. Tættere samarbejde med universiteterne
Et tæt samarbejde med universiteterne skal løfte kvaliteten i sundhedsvæsenet. Vi
vil styrke forskningen, så nye behandlingsmetoder hurtigere kommer patienterne til
gavn.
8. Hurtig udredning af alvorlige sygdomme
Ingen skal vente unødigt ved mistanke om kræft eller andre livstruende sygdomme.
Vi vil prioritere hurtig adgang til udredning, så patienterne får tryghed og klarhed.
9. Styrket virtuel læge og digitale løsninger
Det skal være nemmere at være patient. Vi vil styrke den virtuelle læge og digitale
sundhedsløsninger, så man kan få rådgivning eller behandling hjemmefra, når det
er muligt.
10. Mere nærhed i sundhedsvæsenet
Specialister og mobile klinikker skal tættere på borgerne. Vi vil bringe behandlinger
ud i regionen, så patienterne kan få hjælp uden lange rejser til hospitalet.
11. Bedre psykologisk støtte til patienter og pårørende
Alvorlig sygdom rammer hele familien. Vi vil sikre bedre adgang til psykologisk
støtte under lange og svære sygdomsforløb.
12. Øget normering af lærere og pædagoger på børnehospitalerne
Børn skal have en tryg hverdag, selv når de er indlagt. Vi vil styrke normeringen af
lærere og pædagoger, så børn både kan følge undervisning og få omsorg i
hverdagen.
13. Styrket kommunikation til forældre med børn i behandling
Forældre skal have klare svar. Vi vil sikre bedre kommunikation og koordinering
mellem afdelingerne, og samtidig styrke indsatsen med socialrådgivere, så familier
får overblik og hjælp til de praktiske og sociale udfordringer, der kan følge med et
behandlingsforløb.
14. Tryghed for børn af kritisk syge forældre
Når en forælder er kritisk syg, rammer det hele familien. Vi vil styrke den trygge
samtale og sikre professionel støtte, blandt andet gennem socialrådgivere, så børn
og familier ikke står alene i en svær tid.
15. Lettere adgang til børns sundhedsdata
Forældre skal nemt kunne få adgang til deres børns sundhedsdata. I dag kræver
det ofte en fysisk ansøgning, som skal afleveres på hospitalet, hvilket kan være
besværligt og tidskrævende, især hvis man bor langt væk fra behandlingsstedet. Vi
vil indføre en digital løsning via MitID, så forældre med forældremyndighed kan
ansøge og verificere sig online. Det giver både større tryghed og bedre
tilgængelighed for familier i hele regionen.
16. Bedre intern infrastruktur på hospitalerne
Hospitalernes fysiske rammer skal understøtte effektive arbejdsgange. Lange
ventetider ved gamle elevatorer eller uhensigtsmæssige adgangsforhold forsinker
både personale og patienter. Vi vil modernisere infrastrukturen, for eksempel
udskifte forældede elevatorer, så portører, læger og sygeplejersker kan fokusere på
behandling frem for logistik.
17. Flere sengepladser på hospitalerne
Kapaciteten er presset, og alt for mange oplever lange ventetider. Vi vil sikre flere
sengepladser, så hospitalerne kan tage imod alle patienter hurtigt og trygt.
18. Udredning på trods af hashbrug
I dag kan patienter, der bruger hash, blive afvist fra udredning for for eksempel
ADHD eller andre lidelser, indtil de er helt stoffri. Det kan forsinke en vigtig indsats
og forværre både trivsel, skolegang og arbejdsliv. Vi vil sikre, at udredning kan
iværksættes parallelt med støtte til at stoppe hashbrug, så patienter hurtigere får
den hjælp og de muligheder, de har brug for.
19. Bedre adgang til gratis parkering
Patienter, pårørende og personale skal ikke mødes med parkeringsbøder eller
urimelige udgifter, når de skal til hospitalet. Vi vil sikre bedre muligheder for gratis
parkering på de hospitaler, der modtager patienter og ansatte fra hele regionen, så
fokus kan være på behandling og arbejdsopgaver frem for praktiske bekymringer.
20. Socialrådgivere på alle afdelinger
Patienter og familier skal have adgang til socialfaglig støtte, når sygdom vender op
og ned på hverdagen. Vi vil sikre, at der tilknyttes socialrådgivere på alle afdelinger,
så borgere får hjælp til at navigere i økonomi, rettigheder og praktiske udfordringer
midt i et sygdomsforløb.
Kapitel 2: Uddannelse
Intro
Uddannelse er nøglen til fremtidens muligheder, både for den enkelte og for samfundet.
Regionen skal sikre, at unge har adgang til de rette ungdoms- og erhvervsuddannelser tæt
på, hvor de bor, og at uddannelserne afspejler arbejdsmarkedets behov. Samtidig skal vi
styrke trivslen, så flere unge får mod på at gennemføre deres uddannelse og stå stærkt i
livet.
Vores forslag:
21. Flere gymnasiale uddannelsespladser
Kapaciteten skal følge med efterspørgslen. Vi vil sikre flere pladser, så unge får
lettere adgang til deres ønskede uddannelse.
22. Bedre adgang til erhvervsuddannelser
Vi vil styrke erhvervsuddannelserne og gøre dem mere attraktive, blandt andet ved
at placere dem tættere på de unges hjem.
23. Lige adgang i København og på Vestegnen
Alle unge skal have reelle muligheder, uanset postnummer. Vi vil styrke
uddannelsestilbud både i hovedstaden og på Vestegnen.
24. Flere praktikpladser
Vi vil samarbejde tættere med virksomhederne for at skabe flere praktikpladser og
dermed gøre det muligt for elever at gennemføre deres uddannelse uden barrierer.
25. Fokus på trivsel, mental sundhed og faglig udvikling
Vi vil styrke indsatsen for mental sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne, så
flere unge får lyst og mod til at gennemføre. Samtidig vil vi sikre bedre støtte til de
unges faglige udvikling, blandt andet gennem ekstra undervisning og
mentorordninger, så både fagligt stærke og udfordrede unge kan udfolde deres
potentiale.
26. Flere tilbud til unge med særlige behov
Ingen skal efterlades uden muligheder. Vi vil skabe flere målrettede tilbud, så også
unge med særlige behov kan tage en uddannelse.
27. Bedre vejledning i folkeskolen
Vi vil styrke den tidlige vejledning, så de unge får et solidt grundlag for at vælge den
rette uddannelse.
28. Samarbejde med lokale virksomheder
Uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv skal samarbejde tættere, så de unge får de
kompetencer, arbejdsmarkedet har brug for.
29. Grønne kompetencer i uddannelserne
Fremtidens arbejdsmarked kræver bæredygtige løsninger. Vi vil sikre, at grønne
kompetencer bliver en naturlig del af uddannelserne.
30. Flere muligheder for efter- og videreuddannelse
Vi vil skabe bedre rammer for voksne, der ønsker at tage efteruddannelse eller
skifte retning senere i livet.
31. Flere online- og fleksible tilbud
Flere skal kunne tage uddannelse uanset hvor de bor. Derfor vil vi styrke
onlineundervisning og fleksible løsninger. Det skal både omfatte digitale ressourcer
som lektiehjælp og ekstra undervisning, så fagligt stærke unge kan udfordres mere,
og dem med behov for støtte kan få den hjælp, de har brug for.
32. Stærkere samarbejde med universiteterne
Vi vil bygge bedre bro mellem ungdomsuddannelser og universiteter, så flere får
lyst til og succes med at læse videre.
33. Styrket fokus på sprog og internationale kompetencer
Vi vil styrke sprogfagene og internationale samarbejder, så de unge kan klare sig i
en global verden.
34. Uddannelser tættere på hjemmet
Vi vil placere ungdoms- og erhvervsuddannelser tættere på de unges bopæl, så
afstand ikke bliver en barriere.
35. Kombinationsforløb mellem erhvervsuddannelser og gymnasiale fag
Vi vil udvikle flere kombinationsforløb, så unge kan tage både gymnasiale fag og
erhvervsuddannelse og dermed bevare flest mulige fremtidsmuligheder.
36. Flere praktiserende læger i hele regionen
Der skal uddannes flere praktiserende læger i hele regionen og ikke kun i
København. Uddannelsespladserne skal fordeles på tværs af landsdelene, så
lægerne kan finde arbejde tæt på uddannelsesstederne efter endt uddannelse.
37. Styrket forældreinddragelse
Forældre spiller en afgørende rolle i de unges uddannelse. Vi vil tilbyde workshops
og informationsmøder, der giver forældre konkrete redskaber til at støtte deres børn
fagligt og socialt, også selvom de måske ikke selv har den nødvendige viden. Når
familien inddrages, øges chancen for, at de unge trives og gennemfører deres
uddannelse.
38. Psykologer og mental styrke i uddannelserne
Vi vil ansætte psykologer på ungdomsuddannelserne for at styrke de unges trivsel
og forebygge mistrivsel. Samtidig skal mental sundhed og mental styrke indgå på
skoleskemaet, så de unge lærer redskaber til at håndtere pres, stress og
forventninger som en naturlig del af deres uddannelsesforløb.
Kapitel 3: Psykiatri
Intro
Den psykiske trivsel er under pres, og psykiatrien er en af de største udfordringer i vores
sundhedsvæsen. Alt for mange borgere møder lange ventetider, fragmenterede forløb og
manglende støtte. Vi vil styrke psykiatrien markant, så mennesker med psykiske lidelser
mødes med samme prioritet, omsorg og tilgængelighed som i det somatiske
sundhedsvæsen.
Akuttelefonen 1813 skal samtidig udvides, så den også kan dække akutte psykiske kriser.
Når borgere har brug for hjælp, skal den være tilgængelig døgnet rundt – også når det
handler om mental sundhed.
Vores forslag
39. Flere sengepladser i psykiatrien
Vi vil oprette flere sengepladser, så patienter kan få hurtig indlæggelse og
behandling uden unødig ventetid.
40. Flere behandlere og bedre normeringer
Vi vil øge bemandingen i både voksen- og børnepsykiatrien, så patienterne møder
kvalificeret personale med tid til den enkelte.
41. Mere fokus på forebyggelse
Psykiske lidelser skal forebygges gennem tidlig indsats. Vi vil styrke samarbejdet
med skoler, kommuner og praktiserende læger for at fange problemerne i tide.
42. Styrkede akuttilbud
Vi vil udbygge akuttilbuddene til borgere i psykisk krise, så hjælp altid er
tilgængelig, når situationen er mest kritisk.
43. Flere ambulante tilbud
Mange patienter kan hjælpes uden indlæggelse. Vi vil oprette flere ambulante
tilbud, så hjælpen bliver lettere at tilgå og mindre indgribende.
44. Bedre støtte til pårørende
Når en borger er psykisk syg, rammer det hele familien. Vi vil styrke støtten til
pårørende med rådgivning, netværk og aflastning.
45. Bedre samarbejde på tværs
Vi vil skabe stærkere samarbejde mellem psykiatrien, kommunerne og
praktiserende læger, så patientforløbene hænger bedre sammen.
46. Styrket retspsykiatri
Vi vil sikre flere pladser og bedre normeringer i retspsykiatrien, så både patienter og
samfundet kan være trygge.
47. Fokus på børn og unges trivsel
Vi vil prioritere flere ressourcer til børn og unge, der mistrives, så de kan få hjælp
hurtigt og ikke bære problemerne ind i voksenlivet.
48. Lettere overgang fra børne- til voksenpsykiatrien
Alt for mange unge oplever at miste kontakten, når de fylder 18. Vi vil sikre bedre
overgange, så hjælpen ikke stopper brat.
49. Indsats for dobbeltdiagnoser
Borgere med både psykisk sygdom og misbrug må ikke falde mellem to stole. Vi vil
styrke tilbuddene, så behandlingen hænger sammen.
50. Bedre sammenhæng i patientforløb
Vi vil sikre, at ingen borgere mister overblikket. Forløbene skal hænge sammen på
tværs af afdelinger og tilbud.
51. 1813 for psykiske kriser
Akuttelefonen 1813 skal udvikles, så borgere med psykiske kriser også kan få
hurtig rådgivning og hjælp døgnet rundt.
52. Mere psykologhjælp uden ventetid
Vi vil sikre bedre adgang til psykologhjælp, så borgere kan få hjælp, før
problemerne vokser sig større og kræver indlæggelse.
53. Fastholde penge til TUBA
Vi vil fastholde den regionale støtte til TUBA, så unge, der er vokset op i familier
med alkohol- eller stofmisbrug, fortsat kan få gratis og professionel terapi og
rådgivning tæt på deres hverdag.
Kapitel 4: Kollektiv trafik – nemmere hverdag for pendlere og familier
Intro
En stærk kollektiv trafik er rygraden i regionens hverdag. For pendlerne skal tog, metro og
bus være hurtige, hyppige og pålidelige, så arbejdsdagen ikke starter og slutter i kø eller
ventetid. For de unge må transport aldrig være en barriere, skole, uddannelse og
fritidsaktiviteter skal altid være til at nå til en fair pris.
Med Glostrup Station som et nyt, centralt knudepunkt for både letbane og regionaltog
kan vi skabe en stærkere sammenhæng på tværs af regionen. Og i yderområderne skal vi
sikre kollektiv trafik hele døgnet og i weekenderne med fleksible løsninger som busser,
flextrafik og minibusser, så alle borgere har adgang til tryg og stabil transport tæt på deres
hjem.
Vores forslag:
54. Flere afgange på S-togslinjerne
Pendlerne skal ikke presses ind i overfyldte tog. Vi vil arbejde for hyppigere
afgange, især i myldretiden, så flere kan rejse hurtigt, komfortabelt og uden
forsinkelser. Det vil mindske trængslen på stationerne og gøre det mere attraktivt at
vælge toget frem for bilen.
55. Bedre busforbindelser i regionen
Mange oplever, at bussen er uregelmæssig eller slet ikke dækker de lokale behov.
Vi vil sikre flere og mere direkte busruter, så borgerne lettere kan komme til arbejde,
skole og fritidsaktiviteter uden unødvendige skift. Det handler om at gøre hverdagen
lettere – især i bydele og forstæder, hvor toget ikke er et alternativ.
56. Styrk tværforbindelserne mellem forstæderne
Ikke al trafik skal gå via København. Vi vil skabe bedre bus- og togforbindelser
mellem forstæderne, så rejsetiden bliver kortere og borgerne får mere fleksibilitet i
hverdagen. Det styrker både erhvervslivet og de lokale fællesskaber, når
transporten på tværs af regionen bliver lettere.
57. Billigere billetter til skole, uddannelse og fritidsaktiviteter
Transport må aldrig være en barriere for unges muligheder. Vi vil arbejde for
billigere billetter til elever og studerende, så de nemt og økonomisk kan komme til
undervisning og fritidsaktiviteter. Det skal være lige så naturligt at tage toget til skole
som at cykle – også for familier med små budgetter.
58. Bedre tilgængelighed for ældre og handicappede
Alle borgere skal kunne bruge kollektiv trafik trygt og nemt. Vi vil forbedre
adgangsforholdene på stationer, sikre lavgulvsbusser og flere elevatorer, så alle
kan komme sikkert frem. En inkluderende transport er en forudsætning for et
tilgængeligt samfund.
59. Kortere bestillingstid for flextrafik
Flextrafik er en livline for mange ældre og borgere med handicap, men systemet er
for ufleksibelt. Vi vil arbejde for kortere bestillingstid, så ordningen bliver mere
brugervenlig og reelt tilpasset borgernes behov. Det skal være nemt at komme til
læge, indkøb eller familie uden at planlægge flere dage i forvejen.
60. Tryghed i den kollektive trafik
Det skal føles trygt at tage toget eller bussen, også om aftenen. Vi vil arbejde for
flere vagter, bedre belysning og øget overvågning på stationer og i busser. Tryghed
er afgørende for, at flere vælger kollektiv transport, og for at unge og ældre kan
bevæge sig frit i hele regionen.
61. Mere fleksible pendlerkort
Mange arbejder delvist hjemme og har ikke længere behov for fulde pendlerkort. Vi
vil udvikle mere fleksible løsninger, hvor prisen afspejler det faktiske behov, så folk
ikke betaler for dage, de ikke rejser. Det vil gøre den kollektive trafik mere retfærdig
og fremtidssikret.
62. Plan for udskiftning til miljøvenlige busser
Alle busser i regionen skal være klimavenlige. Vi vil sikre en klar plan for udskiftning
af dieselbusser til el- eller biogasbusser, så hele busdriften bliver grøn. Det
reducerer udledningerne og forbedrer luftkvaliteten i byerne.
63. Bedre samspil mellem cykel og kollektiv trafik
Flere kombinerer cykel og tog eller bus. Vi vil etablere sikre cykelparkeringspladser
ved stationerne og give bedre muligheder for at tage cyklen med i toget. Når cykel
og kollektiv trafik hænger sammen, bliver det både sundere og nemmere at komme
rundt.
64. Flere afgange på regionaltog i myldretiden
Mange pendlere fra Nordsjælland, Roskilde, Køge og andre dele af regionen
oplever fyldte tog og for få afgange. Vi vil styrke regionaltoget med flere afgange i
de travle timer, så rejserne bliver hurtigere og mere komfortable. Det er en
investering i både tid og livskvalitet.
65. Fokus på stationerne som trafikknudepunkter
Stationerne skal fungere som velfungerende knudepunkter, hvor tog, busser og
cykler mødes. Vi vil investere i bedre skifteforhold, klar skiltning og stærkere
busforbindelser, så rejsen bliver mere sammenhængende. Stationerne skal være et
naturligt centrum for mobilitet.
66. Højere hastighed på regionaltog
Rejsetiden skal ned. Vi vil hæve hastigheden på flere regionale strækninger, så
togene kan køre hurtigere og borgerne kommer mere direkte og effektivt fra A til B.
Hurtigere tog gør det mere attraktivt at vælge toget frem for bilen.
67. Forlængelse af metroen
Metroens succes skal udvides. Vi vil undersøge mulighederne for at forlænge
metroen længere ud i regionen, så flere borgere får gavn af hurtig og stabil
transport. Det vil skabe nye forbindelser mellem boligområder, arbejdspladser og
uddannelsesinstitutioner.
68. Styrk flextrafik i yderområderne
I yderområderne er flextrafikken ofte den eneste kollektive løsning. Vi vil udbygge
ordningen, så flere kan bruge den til hverdagens behov, og sikre bedre koordinering
med bus og tog. Ingen skal være afhængige af bil for at kunne deltage i samfundet.
69. Bedre realtidsinformation i busser og på stationer
Passagererne skal altid kunne regne med opdateret information. Vi vil sikre bedre
skærme, digitale løsninger og meldinger, så man altid ved, hvornår bussen eller
toget ankommer. I områder med mange ældre borgere skal der desuden være
tydelig, fysisk information på stoppestederne.
70. Tættere samarbejde med kommunerne om lokal trafik
Kollektiv trafik skal planlægges i tæt samarbejde med kommunerne. Vi vil sikre, at
bus- og flextrafik matcher de lokale behov og supplerer togdriften på en
meningsfuld måde. Det lokale kendskab skal bruges til at skabe smartere og mere
effektive løsninger.
71. Døgndrift på S-tog, metro og letbane
Den kollektive trafik skal være tilgængelig hele tiden. Vi vil arbejde for, at alle S-tog,
metrolinjer og letbanen kører i døgndrift alle ugens dage. Det giver tryghed for både
nattens pendlere og dem, der skal tidligt afsted.
72. Bedre busdrift om aftenen og i weekenden
Den kollektive trafik skal fungere hele ugen. Vi vil sikre, at busdriften er tilgængelig i
hele regionen også om aftenen og i weekenderne, så borgerne kan komme rundt
uden at være afhængige af bil. Det styrker både fritidslivet og den sociale mobilitet.
73. Fleksibilitet i busdriften i yderområderne
I yderområderne skal der være større fleksibilitet i busdriften. Vi vil arbejde for en
bedre tilpasning mellem store og mindre busser, så kapaciteten matcher borgernes
behov og ressourcerne bruges klogt. Det handler om at skabe smartere og mere
bæredygtige løsninger.
74. Glostrup Station som regionalt knudepunkt
Glostrup Station bliver nu styrket af letbanen og en hurtigere tilkomst fra Ishøj,
Herlev og Lyngby-området. Vi vil arbejde for, at Glostrup Station udvides til en
regionaltogsstation med forbindelser mod Lufthavnen, Nordsjælland samt Vest- og
Sydsjælland. Det vil gøre stationen til et endnu stærkere trafikcenter for hele
Vestegnen og lette transporten for tusindvis af borgere i regionen hver dag.
Kapitel 5: Klima og Miljø
Intro
Regionen skal gå forrest i den grønne omstilling. Vi har et ansvar for at drive hospitaler, institutioner og kollektiv trafik på en måde, der mindsker udledningerne, sparer energi og beskytter naturen. Klimakrisen løses ikke kun nationalt og globalt, men også lokalt, og her spiller regionen en afgørende rolle. Når vi gør det lettere at vælge grønt i hverdagen, skaber vi både en sundere region og en stærkere fremtid for kommende generationer.
Vores forslag
75. Grøn energi på alle hospitaler
Hospitalerne er blandt de største energiforbrugere i regionen. Vi vil sikre, at de drives på grøn energi som vind, sol og fjernvarme, så sundhedsvæsenet aktivt bidrager til klimaindsatsen og nedbringer CO₂-udledningen markant.
76.Solceller og grønne tage på offentlige bygninger
Tagene på hospitaler og institutioner skal udnyttes bedre. Vi vil opsætte solceller og grønne tage, der både reducerer energiforbruget, isolerer bygningerne og skaber levesteder for bier og insekter.
77.Klimavenlig kost og mindre madspild på hospitalerne
Hospitalernes køkkener skal servere sund, lokal og klimavenlig mad, samtidig med at madspild reduceres markant. Køkkenerne og personalet skal have friheden til selv at planlægge menuen og udvikle inspirerende retter med fokus på kost og grøn livsstil. Budgettet skal hæves, så den grønne omstilling i madproduktionen bliver realistisk og motiverende for både ansatte og patienter.
78.Grøn indkøbspolitik for hele regionen
Vi skal se på, hvordan regionens indkøbspolitik kan udvikles, så der tænkes miljø og bæredygtighed naturligt ind i alle beslutninger. Ved at vælge leverandører og produkter med omtanke for klima og miljø kan vi gøre regionens indkøb til en positiv drivkraft for den grønne omstilling.
79.Energieffektivisering af ældre bygninger
Mange af regionens bygninger er utætte og dyre i drift. Vi vil investere i renoveringer, der reducerer energiforbruget og gør driften både grønnere og billigere på lang sigt. Det er sund fornuft for både miljøet og økonomien.
80.Genbrugsmaterialer i byggeprojekter
Når regionen bygger nyt eller renoverer, skal materialer genanvendes. Vi vil sikre brug af genbrugsmaterialer, bæredygtigt træ og cirkulære løsninger, så hvert byggeri bliver et grønt forbillede.
81.Klimavenlig affaldssortering
Hospitaler og institutioner producerer store mængder affald. Vi vil indføre mere præcis sortering og genanvendelse, så ressourcerne bruges klogt og indgår i en cirkulær økonomi frem for at ende som restaffald.
82.Mere biodiversitet i regionens arealer
Regionen ejer store grønne arealer. Vi vil omlægge græsplæner til blomsterenge, plante flere træer og skabe grønne områder, der styrker naturen og giver patienter, ansatte og borgere et grønnere miljø at færdes i.
83.Investering i grøn forskning og innovation
Regionen skal være drivkraft i udviklingen af nye grønne løsninger. Vi vil investere i forskning og samarbejde med universiteter og virksomheder om teknologi, der kan bruges både lokalt og eksporteres globalt.
84.Klimakrav til leverandører
Alle, der leverer til regionen, skal leve op til skrappe klimakrav. Vi vil stille krav om CO₂-reduktion, dokumentation og grøn innovation, så hele værdikæden bidrager til den grønne omstilling.
85.Mere effektivt vandforbrug
Hospitaler bruger enorme mængder vand. Vi vil installere systemer til genbrug af regnvand, vandbesparende armaturer og sensorer, så vandforbruget reduceres uden at gå på kompromis med hygiejnen.
86.Grøn energi til kollektiv trafik
Alle busser og tog under regionens ansvar skal køre på el, biogas eller anden klimavenlig energi. Vi vil fremskynde omstillingen, så transporten bliver både støjfri og CO₂-neutral.
87.Samarbejde med kommuner om grøn omstilling
Klimakampen vindes bedst i fællesskab. Regionen skal samarbejde tættere med kommunerne om affald, energi og transport, så indsatsen bliver sammenhængende og får størst mulig effekt.
88.Uddannelse og vidensdeling om grøn omstilling
Regionen skal styrke kompetencerne blandt medarbejdere og ledelse, så den grønne omstilling bliver en naturlig del af hverdagen. Gennem vidensdeling, kurser og samarbejde på tværs af hospitaler og institutioner kan vi sikre, at grønne initiativer bliver omsat til konkret handling i hele organisationen.
89.Grøn teknologi i sundhedsvæsenet
Regionen skal være frontløber i brugen af grøn teknologi. Vi vil investere i løsninger, der kombinerer bæredygtighed og innovation – fx energistyring via kunstig intelligens, digital overvågning af ressourceforbrug og smartere driftssystemer på hospitalerne. Når ny teknologi tænkes grønt fra starten, kan vi både reducere udledninger, spare penge og skabe bedre rammer for patienter og personale.
90.CO₂-regnskab for hele regionen
Vi vil indføre et årligt klimaregnskab, der måler regionens samlede udledninger. Det skal give gennemsigtighed for borgerne og et klart billede af, hvor vi gør fremskridt og hvor vi skal forbedre os.
91.Grønne partnerskaber med erhvervslivet
Regionen skal samarbejde med virksomheder, der udvikler nye grønne løsninger inden for energi, byggeri og transport. Sammen kan vi gøre Region Østdanmark til et grønt udstillingsvindue for hele landet