Bylisten
Glostrups tværpolitiske liste
Bylisten er uafhængig af landsdækkende partier. Vi er skabt for Glostrup – af Glostrup. Det betyder, at vi altid sætter byen først, uden hensyn til partipolitiske interesser.
Aktuelt
Nyheder
Her opdateres med nyheder og igangværende sager.

Lokal liste vil nu også have plads i regionen
Bylistens formand Lars Thomsen og spidskandidat Nicolai Otto Mønsted Hermansen i regionssalen i Sorø, hvor de afleverede de 450 underskrifter, der nu gør, at de er en del af valgkampen i Region Østdanmark. Bylisten, der udspringer af Glostrup, tager nu næste skridt og stiller op til regionsvalget i Region Østdanmark. Med 10 kandidater fra partiet ønsker Bylisten, der er uafhængig af landsdækkende partier, at styrke det lokale ansvar i en tid, hvor mange beslutninger centraliseres. De vil arbejde for,

Politikeren uden fjernsyn kæmper for de ældre
Politikeren uden fjernsyn kæmper for de ældre Lars Thomsen (Bylisten) har ingen fjernsyn. Hverken i hjemmet på Solvangsvej i Glostrup eller i sommerhuset. Det er ikke det, der fylder mest hos den lokale politiker, der stiller op til kommunalvalget for fjerde gang. Første gang var fordi han var utilfreds med en lokalplan, men siden har hans fokus udvidet sig markant. Særligt ældreområdet har hans fokus. – Her har min tilgang altid været, hvordan vil jeg selv have det, når

GLOSTRUP KULTURFEST MAJ 2025
GLOSTRUP KULTURFEST MAJ 2025 Bylisten deltog som altid i årets kulturfest i Rådhusparken – i år med sloganet: “BYLISTEN ER ANDET END LARS, VI HAR OGSÅ FARS”.Et humoristisk budskab for at vise, at Bylisten er meget mere end sin stifter. Lars startede listen, men nu er han blot én blandt mange engagerede medlemmer, der vil gøre Glostrup bedre for dem, der bor her. Som eneste parti valgte vi igen frikadeller frem for sukkerprodukter – og delte farverige balloner ud til
DERFOR BYLISTEN
I en tid med hastig udvikling og massiv udbygning siger Bylisten: Husk dem, der allerede kalder Glostrup for hjem. Vores værdier bygger på nærhed, tryghed og fællesskab – og vi arbejder for, at vores by stadig skal være et godt sted at bo, ikke kun for nye tilflyttere, men for dem, der har rødder her. Udvikling må aldrig ske på bekostning af det liv og sammenhold, der allerede findes i vores lokalsamfund.
Vi mener, at en god kommune er en kommune, der passer på både børn, voksne og ældre. Det handler om ordentlig omsorg, gode skoler og daginstitutioner – og om at ældre skal have mulighed for at beholde værdighed og livskvalitet, f.eks. med frisklavet mad og tid til nærvær. Når vi træffer beslutninger i Glostrup, skal det ske med respekt for alle generationer – ikke blot med fokus på økonomi og effektivisering.
Glostrup skal udvikle sig – men i et tempo, hvor vi alle kan følge med. Byudviklingen må ikke tage magten fra hverdagen. Vi ønsker en kommune, hvor der bliver lyttet til borgerne, og hvor beslutninger ikke træffes bag lukkede døre eller ud fra investoreres interesser alene. Bylisten kæmper for, at Glostrup skal bevare sin sjæl – med grønne områder, overskuelig trafik og plads til både liv og ro.
Bliv en del af et trygt fællesskab
Bylisten er et lokalt alternativ til de landsdækkende partier. Vi tror på løsninger, der virker i Glostrup – ikke partilinjer fra Christiansborg.
Informationer
Bylisten I KB
Bylisten er stolte af at være repræsenteret i Glostrup Kommunalbestyrelse, hvor vi hver dag arbejder for at bringe borgernes ønsker og behov tættere på de politiske beslutninger. Vores mandat bruger vi til at skabe konkrete forbedringer i hverdagen til gavn for Glostrups borgere.
Bylistens visioner
Vores visioner handler om at skabe en kommune, hvor mennesker trives – uanset alder, baggrund eller livssituation. Vi ønsker et samfund med stærke fællesskaber, hvor børn får de bedste forudsætninger, ældre mødes med omsorg – til gavn for hele familien Glostrup.
Bylistens Kandidater
Vores kandidater er engagerede borgere fra hele Glostrup med forskellige baggrunde og erfaringer. De brænder for at gøre en forskel lokalt og arbejder for at skabe trygge rammer, styrke fællesskaber og fremme en bæredygtig udvikling
Bestyrelsen
Bylisten Bestyrelse arbejder for en nærværende og handlekraftig lokalpolitik, hvor borgernes hverdag og ønsker er i centrum. Vi brænder for at skabe en kommune, hvor der er plads til alle – og hvor tryghed, fællesskab og udvikling går hånd i hånd.
Politiske områder
Har du lyst til at gøre en forskel i Glostrup?
Hos Bylisten kan du være med – uanset om du vil støtte vores politiske arbejde, give en hånd med som frivillig, eller måske selv stille op som kandidat. Ved at blive medlem bliver du en del af noget større: et fællesskab, der arbejder for en kommune med nærhed, dialog og borgerinddragelse. Sammen kan vi skabe de forandringer, vi ønsker at se i Glostrup.