En modig vision for Skolerne i Glostrup

En modig vision for Skolerne i Glostrup

Et lokalt tilhørsforhold til sin ”egen” skole. En udskoling, der giver mod på ungdomsuddannelse. Og En skole, der i endnu højere grad formår at løfte Glostrups børn og unge – uden vel og mærke, at driftsomkostningerne stikker af. Det er vores fælles vision for en realistisk fremtid for Skolerne i Glostrup.

En fremtid, der er mulig, hvis vi i Glostrup anvender kreativt skoledesign, har modige beslutningstagere og foretager de nødvendige økonomiske investering.
Dette debatoplæg beskriver Venstres og Bylistens (”visionspartiernes”) fælles bud på en vision for fremtidens Skolerne i Glostrup. Visionen skal læses som et oplæg, hvor konturerne for en fælles skole er optegnet, og hvor vi håber at borgere, bestyrelser, lokalråd, medarbejdere, elever, ledere og andre politiske partier vil tage konstruktivt del i en debat, så alle detaljer kommer rigtigt på plads. Visionspartierne skal understrege, at et oplæg til debat med deltagelse af alle aktørerne omkring skolen, der kan berige den med viden, indsigt og erfaring.

Det konkrete forslag – kort fortalt: 

• Der anlægges én ny udskolingsmatrikel i Bymidten for alle Glostrups 7.-9. klasser + 10. klasse. 

• Hver af de fem nuværende skolematrikler gælder fra 0.-6. klasse. De bliver egne selvstændige skoler, med egen leder, skolebestyrelse, budget, etc. • De fem nuværende skoler får et klart defineret opland, så forældre véd, hvor deres børn skal gå i skole.

 • En nyanlagt centralt placeret udskolingsskole bliver kernen i et godt ungdomsliv i Glostrup, med inspirerende udskolingslinjer, et sundt ungdomsmiljø, faglokaler af høj kvalitet, offentligt bibliotek og kantinedrift – rammer der skal give mod på livet efter Folkeskolen. 

• De områder, hvor synergien har givet mening i Glostrup Skole, beholdes samlet. Fx IT, økonomi- og regnskabsfunktioner, specialområdet, etc. • 

Der skabes et fast samarbejde mellem de 5 selvstændige skoler og udskolingsskolen, således at overgangen bliver kendt og opleves tryg for elever ved overgangen fra 6. til 7. klasse.

 • Et specialiseret skolevæsen, der bliver en mere attraktiv arbejdsplads for lærere og pædagoger

Baggrunden for debatoplægget

Den nuværende struktur for Skolerne i Glostrup, dengang Glostrup Skole, blev besluttet i 2012. Siden da har
den været genstand for konstant debat, drøftelse og holdning. Visionspartierne anerkender, at dannelsen af Glostrup Skole var en væsentlig medvirkende faktor til at løse nogle udfordringer ved det gamle
skolesystem, men partierne er også enige i, at der er et fortsat stort uforløst potentiale. På den gode side fremhæves muligheden for valg af interessedrevne udskolingslinjer, en bedre økonomisk styring, et styrket IT-område, klasseoptimerende tiltag til brug for skolens driftsøkonomi, et stærkt ledelsesfællesskab, etc. På den negative side kan nævnes, at Skolerne i Glostrup har oplevet mange skoleleder-skift, der er tabt lokal identitet og engagement, der sker uhensigtsmæssig forvirring om ansvarliggørlse, det lokale demokrati har lidt et knæk, indskrivningen har været uigennemskuelig, og udskolingsmodellen har ikke fået linjer, som kan mærkes, og har derfor i stedet ført til mere frygt end glæde hos eleverne.
Ud over visionspartiernes egen vurdering af situationen, har en samlet Kommunalbestyrelse på bagkant af den seneste skoleleders fratrædelse primo 2023 besluttet at igangsætte en proces for, hvordan fremtidens skole skal se ud. Denne inddragende proces involverer alle stakeholders omkring skolen, og i den forbindelse ønsker visionspartierne at også dette konkrete forslag medtages i debatten – på linje med de to åbenlyse forslag, som er ”blive som i dag med tilpasninger” eller ”tilbage til 5 selvstændige skoler, med tilpasninger”.
Visionspartierne understreger, at dette udspil ikke er et færdigt produkt, men at det blot udstikker retningen for en vision for skolevæsnet i Glostrup. Visionen er dog så færdigarbejdet, at det i vores optik er muligt at drøfte organisation, set-up, opsplitninger, designplaner for nyt anlæg, etc. i indeværende valgperiode. Visionen anviser finansiering til sidst, hvormed det sandsynliggøres, at det her er en realistisk vej at betræde, såfremt vi som politikere og borgere tror på, at skolevæsnet i Glostrup har brug for en ny visionær start. Det bør være målet, at igangsættelsen af anlægsprojektet kan påbegyndes i indeværende valgperiode, og at den nye udskolingsskole vil kunne stå klar i starten af næste valgperiode (omkring 2026-
27).

De fem selvstændige skoler

Klokken er fem minutter i 8. Børn og deres forældre strømmer igennem porten til skolen, mens den lokale
skoleleder ønsker godmorgen. Forældrene kender hende, skolelederen altså, for det er hende, som tegner
skolen ud ad til. Hendes autoritet er ikke til at tage fejl af, men det er hendes passion heller ikke. Selvom skolen er stor med 3-4 klasser per klassetrin fra 0. til 6 klasse, har hun fingeren på pulsen. Hendes medarbejderstab, lige fra SFO-personale til den lokale pedel kender hende – og hun kender dem.
Skolebestyrelsesformanden har netop afleveret sit barn, og på vej ud ad porten får de to sig en snak om, hvordan skolens årlige musikarrangement skal afvikles. Det er en lokal tradition på netop denne skole, som medarbejdere og bestyrelse er blevet enige om at satse på. For netop denne skole har et særskilt fokus på musik. Naboskolen har valgt at fokusere sundhed, men de tre andre skoler har ikke ønsket nogen særlig profil – de fokuserer på det lokale tilhør.
Efter de større elever ikke længere har deres gang på Skolen, er legepladsen blevet tilpasset og målrettet de mindre elever. Det samme er indemiljøet, og de ansatte lærer og pædagoger på skolen har nu den målgruppe af børn, som de brænder for at løfte. Ændringen har også bevirket, at skolen har klart definerede skoledistrikter, og man kan stadig ønske en anden skole. Dermed går balancen mellem lokalmiljø, forældreønsker og skolekultur hånd i hånd.
Og de mange ændringer kan i den grad mærkes! Sygefraværet er faldet, eleverne trives, og forældrene oplever et meningsfuldt fællesskab på deres skole, som giver lyst til engagement. De fem selvstændige skoler giver dermed Glostrups børn en fantastisk og tryg start på skolelivet.

Det konkrete forslag for de 5 selvstændige skoler:

• Skolerne Vestervang, Nordvang, Søndervang, Skovvang og Ejby bliver alle selvstændige enheder

med klasserne 0.-6. klasse.
• Der ansættes en bestemmende skoleleder på hver skole med det fulde ansvar og handlerum på sin skole.
• De ansatte ansættes med tilhørsforhold til den enkelte skole.
• De etablerede lokalråd under den nuværende Skolebestyrelse nedlægges, og erstattes af reelle
Skolebestyrelser for den enkelte skole.
• Der etableres distrikter for optag baseret på den enkelte skoles kapacitet, altså ved alle forældre
forud for skolestart, hvor de kan forvente, at deres børn skal gå.
• Der vil ske en koordinerende indsats af Rådhusets fagpersonale for at sikre kapaciteten optimeres.
• Hver skole har sit eget budget, som den lokale ledelse og bestyrelse råder over.
Med denne tilgang forventer visionspartierne, at der skabes en lokal forankring til den enkelte skole.
Visionspartierne tror nemlig på, at når beslutningskraft og ansvarsfølelse kommer så tæt på beslutningerne, 
så vil Glostrups ansatte påtage sig ansvaret og lade fagligheden skinne igennem!

Én samlet udskoling

Klokken er 11:30, og Emilie og hendes gruppe fra udskolingens sundhedslinje har netop lagt sidste hånd på dagens salat. Modsat i ”gamle dage”, har Emilie og hendes gruppe ikke blot lavet mad til sig selv. Nej, de har hjulpet til i skolens moderne kantine sammen med det professionelle køkkenpersonale. Elevernes bidrag er således en integreret del af den frokostordning, som udskolingsskolen tilbyder. Det er allerede begyndt at strømme ind med unge mennesker, for der er ca. 750 børn på skolen – alle sammen går de i 7.-9. klasse. Og det kan mærkes på stemningen, for snakken, den går! Hassan fortæller, hvordan han har lavet et science-projekt på gymnasie-niveau, mens Sarah stolt fortæller, at hun på Erhvervs- og håndværkerlinjen har hjulpet skolens pedel med at mure en ødelagt mur op. Frederik, med det gode sprogøre, glemmer helt, at der snakkes dansk, og ikke engelsk, i kantinen, han har nemlig den internationale linje, hvor al undervisningen foregår på engelsk. Og selvom Hassan, Sarah, Frederik og alle de andre nu går i nye klasse end fra deres indskolings-tid, så betyder det ikke helt så meget, for i den store kantine mødes de gamle venner fortsat og spiser frokost sammen, mens de fortæller røverhistorier fra deres dag. Efter Eleverne har spist, kommer der pludselig et hav af ”voksne” ind. For at skabe flere arbejdspladser på Rådhuset, har man nemlig flyttet rådhusets kantine til udskolingsskolen, som blot ligger få minutters gang væk. Det har også den fordel, at udskolingsskolens skoleleder har mulighed for at drøfte konkrete forhold med både skoleadministrationen, men også kulturområdet, sundhedsområdet og vej- og park – alle områder, som udskolingsskolen har tætte samarbejder med for at kunne skabe den mest spændende, dannende og lærerige skoledag. At samle hele udskolingen har haft den fordel, at indretningen har kunnet tilpasses elevernes aldersgruppe. Hver elev har fx deres eget locker-room, ungdomsklubben er nu et naturligt samlingspunkt efter skoletid, udsmykningen er udarbejdet af kunstnerlinjen, og så har skolen skabt traditioner, der gør indtryk. Den kritiske masse af elever betyder, at hele skolen inviteres til at overvære Glostrup spille de afgørende kampe i Ekstrabladets Skolefodboldsturnering. Og hvert år bookes biografen en hel uge, hvor skolens musik- og dramalinje performer den årlige musical i samspil med musikskolen. Desuden er Glostrup Bibliotek blevet indbygget i skolens bygning. Dermed er Kommunebiblioteket fortsat placeret i bymidten, og Glostrups elever har nu Danmarks bedste ”skole- og kommunebibliotek”, med samtlige bogtitler og sparring af professionelle bibliotekarer. Løsningen med den fælles udskolingsskole i bymidten har betydet, at frygten for at flytte skole er erstattet af en spændende beslutning drevet af interesse – men uden frygt for at miste sine langvarige venskaber. Det pjækkeri, som Skolerne i Glostrup har kæmpet med, er blevet begrænset, og rekrutteringen af lærer er blevet gjort lettere, idet eleverne er yderst motiveret for at lære mere om deres egne linjer. Der er kort sagt blevet skabt et ungdomsmiljø, som ikke er set mage.

Det konkrete forslag for den nye samlede udskolingsskole


• Der anlægges en ny bygning med plads til 30 klasser fra 7-9 klasse, samt én 10. klasse.

• Skolens bygning placeres i bymidten tæt på byliv og med gode offentlige forbindelser, fx i den
nordlige side af Rådhusparken (ud mod Hovedvejen)

• Klasserne samles på baggrund af ønske om linje, linjerne kan være allerede eksisterende, eller blive nytænkt, således kunne man forestille sig:

o ”Erhvervslinje”, ”sundhedslinje”, ”IT-linje”, ”Internationallinje”, ”iværksætter”, etc.

• Skolen drives som en selvstændig skole på linje med de fem andre. Der er således særskilt
bestyrelse og skoleleder.

• Skolen etableres med ”offentligt skolebibliotek”, hvor Glostrups kommunebibliotek inkluderes i
bygningen.

• Skolen etableres med et køkken, hvor skolens elever og rådhusets ansatte tilbydes frisklavet mad.

• Skolen samarbejder tæt med kommunens øvrige institutioner, herunder svømmehallen,
musikskole, biograf, kulturhuset, sports- og kreative foreninger, Glostruphallen, Solvangsparken,
etc.

• Der etableres et fast samarbejde mellem de fem indskolinger og udskolingen, for at sikre trygge overgange.

Med denne tilgang forventer visionspartierne, at der skabes et højt fagligt engagement, at elever såvel som lærer kan se det inspirerende i et sådant miljø. Visionspartierne forstiller os, at udskolingsskolen bliver et naturligt samlingspunkt for Glostrup som by, hvor udadvendte funktioner (kantine, bibliotek, foredragssal, etc.) også forventes at kunne benyttes efter endt skoledag. 

Vi forventer at kunne tiltrække en visionær og
ambitiøs skoleleder med tydeligt ansvar, som vil kunne føre denne vision ud med højt engagerede medarbejdere, der får lov til ”lidt ekstra”, når nu linjerne er valgt. Dette skal medvirke til, at børn og unge i Glostrup Kommune får den bedst tænkelige bagage med sig på deres videre færd i livet.

Yderligere områder til debat

Et helt skolevæsen er en kæmpe opgave. Og selvom projektet omkring én skole i Glostrup fortsat har mangler, så er der elementer i skolens organisation og struktur, som har været yderst positive. Visionspartierne er således ikke blinde for risikoen ved, at disse fordele risikerer at mistes, ved introduktionen denne nye model. Visionspartierne anerkender desuden, at en stribe af de fordele, der har været oplevet i regi af én skole i Glostrup, er af administrativ karakter – og dermed uden for vores viden. Visionspartierne lægger således op til, at følgende emner som minimum skal drøftes med det relevante fagpersonale for at sikre, at synergier ikke går tabt.

• Økonomi, budget og regnskab; Hvorvidt dette skal decentraliseres eller fortsat holdes samlet er endnu uafklaret. Visionspartierne hælder til én samlet central styring, hvor de enkelte skoleledere modtager eget budget på baggrund af en række parametre, som skal defineres is samspil med fagpersonalet.

• IT-afdeling; Det er visionspartiernes opfattelse, at den tværgående IT-support af det samlede
Skolerne i Glostrup har fungeret godt. Ved at decentralisere denne del kan vi være nervøse for, om læringsfællesskaber og kompetencer mistes, men vi er åbne over for en debat herom.

• Mulighed for samarbejde og idé udveksling; Visionspartierne anerkender, at projektet med én skole har løftet bundniveauet, og vi har noteret os at ledergruppen er blevet sammentømret. Dette skal Naturligvis bibeholdes. Derfor lægger visionspartierne op til en dialog med Skolelederne om den mest optimale form – herunder hvordan centralt personale på rådhuset bedst muligt kan støtte op, uden at fratage beslutningskompetence og ansvar.

• Fritidstilbuddet – uafklaret; Med en skarpere opdelt aldersgruppe og flere børn i denne mindre

Aldersgruppe forstiller visionspartierne, at der over tid vil kunne etableres et langt stærkere
fritidstilbud. Dette for både SFO og klub, hvor vi ved, at kritisk masse er essentiel for at skabe de bedste rammer. 

Hvordan vi lykkes hermed, vil vi dog gerne i dialog med fagpersonalet omkring.
Desuden ser visionsgruppen et stort potentiale i en ungdomsklub for udskolingens elever, hvor den kritiske masse af elever mellem 7. og 9. klasse bliver fire gange så stor, som den er i dag. Hvordan opgaven skal løftes og hvilke potentialer, der kan realiseres, vil vi i dialog med det nuværende
klubpersonale og forældre omkring.

• Ejby som annex kontra egen skole; Visionspartierne hælder mest til, at Ejby bliver en selvstændigs skole på lige fod med de fire andre. Vi anerkender dog, at der hersker et argument om, at skolen kan være for lille til driften, og er derfor åbne for en dialog omkring, hvorvidt den skal have status som annex-skole til Nordvang, som tilfældet også var inden skabelsen af Skolerne i Glostrup (dengang Glostrup Skole). 

Vi forestiller os dog, at en eventuel annex-status primært vil være på et administrativt plan. Forældre, elever og medarbejdere på Ejbyskolen vil efter visionspartiernes ønske føle sin tilknytning til Ejby Skolen – og altså ikke til Nordvang, på trods af et eventuelt administrativt fællesskab. Desuden tillader kommuneplanen bebyggelse af ca. 160 boliger på

”golfgrunden” i Ejby, hvorfor Ejbyskolen vil komme til at vokse og stille krav til egen
skolebestyrelse.

Økonomien i projektet

At investere i en opgradering af Skolevæsenet i Glostrup er bestemt ikke billigt. Men har vi råd til at lade værre? At bygge en hel ny skole kræver massive anlægsinvesteringer. For at anvise noget økonomi hertil
peges bl.a. på nedenstående muligheder:
• Biblioteksmidler (20 mio.)
• Udbygning af Skovvang (20 mio.)
• 1-3 etager med kollegie bygget oven på det nye anlæg (40 mio.)
• Behov for yderligere 10 klasselokaler i 2027/28 (45 mio.)
• Midler til et optimeret rådhus, da rådhuset kan anvende skolens kantine (10 mio.)
• Salg af gammel Fuglekær grund (15 mio.)
• Fondsansøgninger
• Bymidtemidler
• Investeringsmidler
• Lånoptagelse
Ift. driften, så er det Visionspartiernes oplevelse, at der ikke vil ske en væsentlig stigning. Dette skyldes, at udskolingsmodellen fortsætter og klasseoptimeringen mellem 6. og 7. klassetrin fortsat er et indbygget element i skolens økonomi. Den ekstra økonomi, der måtte anvendes til kantineordning kan evt. delvist dækkes af brugerbetaling, eller alternativt ved café drift for eksterne aktiviteter i civilsamfundet uden for skoletid. Ift. selve udskolingslinjerne, så vil det reelle driftsbehov skulle defineres i samarbejde med de administrative og lokale kræfter, der i dag er tæt på Skolerne i Glostrup.


Visionspartierne anerkender, at der kan blive behov for yderligere driftsbevillinger for at visionen bliver tilvirkelighed, men vi ser det som en lav pris at betale for, at få en skole, der kan skabe et solidt fagligt ogsocialt fundament for, at flere unge får en ungdomsuddannelse og kommer godt på vej i livet. Visionspartierne noterer sig desuden, at skatten er steget, hvormed det økonomiske råderum må forventes at øges over de kommende år, og når nu skatten stiger, så mener vi at skolevæsnet er et godt sted at løfte.

Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *